2018 – 63 dage til Nepal

Jeg gjorde det igen for 6 måneder siden. Bestilte på en følelse af uovervindelighed og ungdommeligt vovemod.

23 dage sammen med ukendte mennesker og en rejseleder fra et adventure-rejsebureau. Jeg skal ramme Goyko Ri. Ca. 5600 m. Over havets overflade.

Jeg er noget usikker på om det er realistisk. Det er 3 år siden Ingeborg og jeg ramte Mount Toubkal .. det vil sige: Jeg var 3 år yngre 🤔🤔 altså 57 🤔. Min mand har sendt mig blikket: Som betyder : “Ingen fikse ide’er igen. Du gennemfører turen. ” Selvfølgelig gennemfører jeg. Jeg har tabt nogle kilo , løber og går i vandrestøvlerne.

Jeg prøver at komme ind i kampen. Jeg skal bare lige nyde min 60 års fødselsdag og festen omkring dette.

Lige om lidt bliver jeg 60 år. Ønskesedlen er lang i år. Vandrestave (Det er hårdt på op -og nedstigningerne), fleece-inderpose; Det er koldt – koldt i 4 – 5000 m. Højde), Pandelampe: (der er ikke meget strøm og lys i te-husene).

Men festes skal der .., alt hvad den kan trække … både på selve dagen, hvor skønneste kvinder og dejligste medarbejdere & kollegaer kommer og d. 1. September hvor hele min familie, venner og veninder deltager.

Elsker fest, dans, god mad og drikke og opmærksomhed. Fordi: Tænk på alternativet:

At jeg ikke er levende. Dette understøtter det faktum at jeg om 63 dage skal jeg flyve fra Kathmandu til Lukla: Verdens farligste Lufthavn 😩😩 og retur . Melodramatisk eller sort-seer … Mere forberedelse på “worst case”