Rygsækken står på gulvet i stuen; Den rummer 90 liter, er sort og skrammet og bærer præg af unge menneskers rejser rundt i hele verden. Nu er det min tur. Jeg skal afsted i morgen ved middagstid. Med rygsækken på ryggen, afsted med bussen til lufthavnen – 2 timer før flyafgang.

Sidste gang jeg rejste alene, var for 35 år siden. Nu skriver vi 2017: 2 ægtemænd senere og 3 voksne børn, og 4 år fra efterlønsbeviset. Og undervejs har jeg rejst i et utal af lande på mange kontinenter, sammen med min nuværende mand. Han er fantastisk at rejse sammen med – min mand – En livsnyder, der elsker gode hoteller,  lækker mad, vin og oplevelser .

Rejsen alene i 2017 har været længe undervejs – i mine tanker. Denne rejse er en træningsrejse – En udforskning af mine evner som alenerejsende – kan jeg overhovedet rejse alene; Kan jeg få tiden til at gå godt eller vil jeg røvkede mig og få medlidenhed med mig selv – alene på stranden, hotelværelset og på restaurenterne. Hvordan vil det være at opleve naturen – alene; Uden at have nogen at dele det med…

Hvorfor så gøre det – Jeg er NØDT til det. Det kan ikke passe at en veluddannet kvinde, sidst i 50èrne ikke kan rejse alene:

Gode råd er dyre. Hvem har erfaringer med at rejse alene ? “Vent nu lidt” Der er jo Mette Ullersted.

Det kostede mig 500 kr i coaching hos Mette Ullersted, at gå fra at spise en hel elefant og tage til Annapurna i Nepal i 3 uger og istedet lande på at spise en snabel og tage til en europæisk ø i 7 dage -Alene 😀