I går havde jeg krise. Jeg magtede ikke at gå. Det gjorde ondt. Jeg kunne ikke få luft. Pulsen var for højt oppe. Så det blev bare en lille tur op over Namche, for at se udsigten over byen.

Så smukt ❤️

11 forsatte på en tur endnu højere op og vi var 5 der blev tilbage. Det gør jeg aldrig igen. Jeg fortrød at jeg ikke gik med op og syntes det var et nederlag. Pludselig blev jeg i tvivl om jeg kunne nå op på Kala Pattar .

Men i dag har jeg en strategi: maxpuls 100, laaaangsom Mindfullnes vandring med vandrestave, væske og lidt chokolade.

Vi gik fra Namche til Thame. En smuk tur med fantastiske udsigter alle vegne. 22500 skridt og fra 3400 højdemeter til 4000 højdemeter. Solen skinnede hårdt og ubarmhjertigt. Sveden haglede af os og alle måtte fra tid til anden stoppe op og få vejret igen .

Men koldt er det sidst på eftermiddagen og aftenen. Lige nu er det – 8 grader. Jeg blev nødt til at købe dyre merinopants og et stort uldtæppe til aftnerne.

Dagene er begyndt at flyde ud. Jeg er nødt til at tælle tilbage for at finde ud af hvilken dag det er. Kulden er et stort issue. Vandrebukserne kommer i soveposen hver morgen og bliver varmet op . Mobiltelefonerne skal i soveposerne.

Brusebade er sjældne. 32 grader og en tynd stråle . Små engangs klude med mild sæbe og tørshampo det kommer man langt med.

Toiletterne er et kapitel for sig og billederne taler sit eget sprog.