Tænke – tænke: Hvornår er det rigtigt og passende at rejse alene igen ?
Jeg ved det ikke .. men mine følelser og min mavefornemmelse siger ^snart^
Hvor er næste destinaiton .. Nepal, Kilimanjaro, Simien bjergene i Etiopien, sommerhuset? Jeg er i syv sind.
Jeg har jo næsten lige været afsted i juni måned. Men hvis jeg nu rejser i januar 2018, så er der gået en passende tid, siden sidst. Der er bare det… at så er det kun muligt med Kilimanjaro eller Mount Toubkal, når jeg skal rejse i en gruppe. Jeg kan selvfølgelig rejse ud på egen hånd, og købe et trek. Det er bare en nødløsning fordi jeg er rastløs og utålmodig. Jeg vil jo allerhelst til Nepal. Lige præcis denne tur:

http://m.topas.dk/pages/turbeskrivelse-nepal-everest-base-camp-og-cho-la-pas.html#mainCat=8

Jeg har virkelig tænkt meget om jeg vil alene afsted. Det er nemt at tage afsted alene, når jeg egentlig holder af mit eget selskab. JA ALTSÅ IKKE NÅR JEG SKAL SPISE PÅ EN RESTAURENT 😂😂

Men jeg opdagede jo sidst, da jeg var på Kreta, at lidt selskab er jo også meget rart. Så jeg har brugt en måneds tid på at surfe på nettet, for at finde en rejse i Januar 2018…

Det er svært at bestemme mig. Skal jeg vælge Marokko & Mount Toubkal, som jeg har besteget for 3 år siden ? Tjah, jeg ved jo hvor koldt det er om natten i 2500 meters højde, liggende i et telt, på en tynd madras. NATTEN VAR MEGET LANG OG KOLD. Jeg ved også hvordan det er at sove i refugier, i rum der huser 10 snorkende trekkere, 10 par vandrestøvler der udsender lufte af dagens anstrengelser og tehuse i 3500 meters højde. At stå op midt om natten, gå i mørke, famlende og snublende henover klippestykker. At blive forpustet og være nødt til at holde mange pauser. At gå henover en gletcher for at ramme solopgangen. Og billedet nedenfor beskriver måske sejrsrusen og stoltheden. “Yes, jeg gjorde det ”

På toppen