JEG indrømmer det. Jeg er rasende bange for at blive gammel og miste grebet om livet – Jeg er
Bange for at miste evnen til at opleve de store ting… Måske er det derfor jeg hopper og zapper rundt i livet som en Duracel-kanin.

Selvfølgelig kunne det være nemmere at leve stilfærdigt; Nyde min have; Nyde bare at være til. Det kan jeg ikke. Livet skal helst larme meget, smage meget og syne af meget.

Derfor har jeg fra i år –  2017 – besluttet mig for, at livet skal bestå af udfordringer, fordi jeg har en formodning om at de næste 20 år, er de år hvor jeg har muligheden for at “hakke” af, hvad jeg skal nå – fysisk.  Alene, Sammen med andre; Og at jeg skal give mig selv disse udfordringer.

Herefter vil jeg sidde som en smuk viis, lidt småtyk kvinde, og have fred med mig selv og verden.