Kategori: Nepal

Dagene efter 5400 meters højde .

Som jeg har skrevet tidligere: Det er svært at forklare hvorfor jeg har valgt denne tur🤗 og alligevel: udfordringen, skønheden , viljen og styrken👍.

Mange har spurgt til hvor koldt det var undervejs: Her er et link på et af de steder vi trekkede til ❄️❄️☃️ måske især fordi det er nemmere at sætte det i relation😀🤗

https://www.mountain-forecast.com/peaks/Gokyo-Ri/forecasts/5340

Her efter turen – er jeg så udfordret på mit miserable immunforsvar at jeg ligger på sofaen med Karla i 6 dage.

En af mine sønner konstanterede efterfølgende: godt du ikke skulle højere op- så var du nok død når du kom hjem igen.

Aldrig siden alle mine drenge blev født på bopælen, har jeg været så fysisk udfordret. Jeg er her på 10- dagen snottet, halsen, hoste, hørelsen er ramt og øjenbetændelse .

En konklusion kunne være at 60-åriges ikke bør springe rundt i 5400 m højde. En anden konklusion : kulde, fysisk anstrengelse og kalorieindtag har betydning for hvor hurtigt jeg blev tappet for modstandskraft .

Og det er al beundring værd at se en deltager som tidligere har krydset indlandsisen, klare alt i stiv arm uden at ryste på hånden og have øje for andre deltagere eller en anden 65 årig som var Istand til at forcere hver en klippetop uden vandrestave.

Nå ikke mere piveri fra min side. Nu er det jul lige om lidt. Der skal pyntes op og købes gaver. Mette Blomsterbergs brune kager skal jeg have bagt og en masse andet praktisk. i år er jeg blevet præsenteret for gaveønsker om donationer til Mødrehjælpen 🤔🤔🌲. Hvilket jo er prisværdigt nok. Jeg elsker jo bare julen og gaverne🌲 jeg er frygtelig barnlig og ville blive frygtelig skuffet hvis jeg ingen gaver fik 🎁🎁😀.

2 Comments Nepal

Nepal: Folk & fæ

FAKTA OM NEPAL

 

29 millioner indbyggere

Hver fjerde lever under landets fattigdomsgrænse

Kan læse og skrive (2015): Mænd: 76,4 procent Kvinder: 53,1

Forventet levetid (estimeret I 2016): Mænd: 70,1 Kvinder: 71,3

BNP per indbygger (2016): 2.500 dollar (nummer 199 ud af 230)

At rejse til Nepal blev for mig en rejse i tid. Tid; Fordi landet er uvejsomt og oprindeligt. Dermed er der for nuværende ingen nemme løsninger for hurtig transport af turister. Med mindre man får højdesyge og skal ned fra bjergene i en fart. Eller har baglommen fyldt med dollars og dermed kan praje en helikopter der kan smide dig af ved fordøren til Mount Everest.

Der borer sig ikke ødelæggende kilometerlange asfalterede veje, og betonhængebroer igennem landskabet. Så derfor tager transport tid – uanset om man er en turist med dagtursrygsæk og dyre læderstøvler eller en bærer i tynde sko der har 50 kilo på ryggen ( rygsække, byggematerialer, køleskab og colaer). Og det tager tid at gå op af et bjerg eller igennem et pas. Bærerne og sherpaerne lever i bjergene og den tynde luft, men det er risikofyldt og slidsomt. Men er et alternativ til ikke at kunne forsørge familien.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Sherpa_people

Nepal er meget mere end https://en.m.wikipedia.org/wiki/Nepal.

Det er poetisk, råt, gæstfrit, hjælpsomt. Det er nøjsomt – både i mad, brændsel og strøm. Faktisk har kun 40 procent adgang til elektricitet. Det hører til sjældenhederne at have en vaskemaskine😀 men en stor blå tønde, gode armkræfter, en stav og  koldt vand kan gøre det ud for maskinen. Skylning af tøj i floden og efterfølgende en tøjsnor.

Maden er nøjsom, mættende og fornuftigt. Havregrød, the, Dal Bath, brasede kartofler med æg. Pandekager med honning som dessert er ok 🤗. Jeg levede uden kød i 23 dage.

Tusind tak til Kipling rejser for en fantastisk tur.

Nu skal jeg bare afklimatisere. Og vænne mig til hverdagen der bare flyder afsted af sig selv❤️❤️😍. Jeg tror en af måderne for mig i at lande mentalt, er skriveprocessen, så der kommer nok lidt skriv en gang i mellem.

3 Comments Nepal

15 støvledage senere og 4 dage tilbage.

Vi er nu i den sidste lodge i Lukla – inden vi flyver til Kathmandu i morgen.

At flyve tilbage er altid spændende – fordi det afhænger af nogenlunde klart vejr. Så tåge er ikke et hit.

Vi er alle euforiske da vi ankommer til Lukla. Da vi er den første gruppe der ankommer er vi bare stolte, glade og taknemmelige over at have gennemført Denne krævende tur sammen.

I går døde der 2 af højdesyge – uforvarende – fordi de ikke lyttede til deres krop. Ikke i vores gruppe – men alligevel bliver vi lidt eftertænksomme.

At gå fra 5100 meter i højden, langt over trægrænsen til i dag 2800 meter betyder at faunaen ændrer sig. I dag har vi set blomster, drivhuse, masse af grøntsager og maden bærer præg af en større og mere varieret smagsrigdom .

Min favorit -ret på turen har været været Dal Bath . En vegetarisk ris -og linseret . Havregrød, sort the eller myntethe sødet sukker.

I aften skal vi fejre at vi er kommet ned. Vi er allerede startet med varm cacao, ROM Chips og øl.

No Comments NepalNepal

Mountain-cold og heltestatus.

https://m.youtube.com/watch?v=9UO-DLTomto&feature=youtu.be

Tirsdag d. 6. November: Jeg er ramt af bjerg- forkølelse. Halsen er hævet og smerter. Næsen er stoppet og jeg hoster endnu mere end igår og iforgårs.

Så kære følgere. I dag pjækker jeg med blødende hjerte. Det bliver ikke https://en.m.wikipedia.org/wiki/Kala_Patthar ogBase Camp i denne omgang. Jeg har ikke mere luft til 4 timers rask gang og efterfølgende 3,5 time til basecamp og op kl. 04.30 i morgen tidlig for at bestige kala Pattar . Jeg slæber mig uden for byen og stabler sten oven på hinanden til en Varde. Oven på varden placerer jeg 2 sten. Stenene har ligget i min lomme siden Lukla. Og planen var at de skulle lægges ved Base Camp. Nu bliver det MIT basecamp ved Lobouche. Jeg får taget afsked med stenene og ser endnu engang på bjergene. Jeg ved jeg ikke kommer op i 5470 igen 😥🤔

Derimod klarede jeg Goyko Ri https://en.m.wikipedia.org/wiki/Gokyo_Ri og Cho la passet https://en.m.wikipedia.org/wiki/Cho_La,_Nepal

Om jeg er ked af det … mest at min heltestatus har lidt et knæk fordi jeg ikke magtede de sidste 2 opstigninger,inden det gik ned .

Nu sidder jeg her i solen i loBouche sammen med Pernille på 59 år og nyder min morgenmad.

No Comments Nepal

Halvvejs – næsten oppe -næsten hjemme

Jeg har nu været afsted i 12 dage. 11 dage der på nær en enkelt dag har været optur og nu er der 11 dage tilbage. Ja – jeg har selv valgt turen. Men fysisk at komme igennem 23 dage uden ens klan er en udfordring for mig. Også selv om jeg er sammen med fantastiske mennesker og de udgør min midlertidige klan.

2 er sendt hjem på grund af højdesyge og 3 er længere nede i dalen.

I disse dage er nok – nok. Jeg er træt af bjerge, nepalesiske toiletter, den invaderende isnende kulde der suger alt næring ud af mig. Tilmed har alle været ramt af roskildesyge på grund af en anden hygiejnestandard og det er ikke altid at håndspritten er nok. Jeg er snotforkølet og ondt i halsen .

Og alligevel når jeg har fået sort the med sukker og varm havregrød til morgenmad og vi begynder at gå i morgengryet – så er alt fortrængt efter de første 100 meter.

100 meter skulle det være noget. Næh ikke i Danmark eller Holland. I 4700 meters højde slår højden en med en forhammer. Lungerne hænger udenpå tøjet. Hjertet banker. Jeg hiver efter vejret og må holde pause flere gange.

Pludselig er kroppen holdt op med at kæmpe. Jeg går ned i tempo – langsoooomt og alt er i flow.

3 Comments IndlægNepal

Søndag er arbejdsdag.

I går havde jeg krise. Jeg magtede ikke at gå. Det gjorde ondt. Jeg kunne ikke få luft. Pulsen var for højt oppe. Så det blev bare en lille tur op over Namche, for at se udsigten over byen.

Så smukt ❤️

11 forsatte på en tur endnu højere op og vi var 5 der blev tilbage. Det gør jeg aldrig igen. Jeg fortrød at jeg ikke gik med op og syntes det var et nederlag. Pludselig blev jeg i tvivl om jeg kunne nå op på Kala Pattar .

Men i dag har jeg en strategi: maxpuls 100, laaaangsom Mindfullnes vandring med vandrestave, væske og lidt chokolade.

Vi gik fra Namche til Thame. En smuk tur med fantastiske udsigter alle vegne. 22500 skridt og fra 3400 højdemeter til 4000 højdemeter. Solen skinnede hårdt og ubarmhjertigt. Sveden haglede af os og alle måtte fra tid til anden stoppe op og få vejret igen .

Men koldt er det sidst på eftermiddagen og aftenen. Lige nu er det – 8 grader. Jeg blev nødt til at købe dyre merinopants og et stort uldtæppe til aftnerne.

Dagene er begyndt at flyde ud. Jeg er nødt til at tælle tilbage for at finde ud af hvilken dag det er. Kulden er et stort issue. Vandrebukserne kommer i soveposen hver morgen og bliver varmet op . Mobiltelefonerne skal i soveposerne.

Brusebade er sjældne. 32 grader og en tynd stråle . Små engangs klude med mild sæbe og tørshampo det kommer man langt med.

Toiletterne er et kapitel for sig og billederne taler sit eget sprog.

No Comments Nepal

Dag 9 – 4450 m.

Endelig fik jeg talt længe med min mand. Savnet er stort efter ham, mine drenge, hund og den nemme hverdag.

Små ting får en stor betydning: salt på maden, skaffe chokolade så jeg ikke går sukkerkold. Men jeg gik sukkerkold på 8. Dagen. Alt gik mig imod. Jeg havde ingen kræfter, åndenød. Jeg tudede på vejen op. De nepalesiske guider var guld værd. Og endelig kom jeg til næste thehus ved hjælp af holdet.

At få 3 par underbukser og 4 par sokker til at strække i 23 dage det kræver at jeg ikke tænker på at jeg lugter af sved, sure tæer og det der er værre 🤗🤗

Min klud/ stofstykke er vigtig. Den bliver brugt hver nat over en thehusets pude.

Hvordan undgår jeg at fryse tæerne : Der skal være 3 cm luft fra tæerne til sokkens tåspids. Jeg er nødt til at have hue på om natten, for ikke at fryse.

Den sorte the bliver serveret på sengen hver morgen af vores guider og er en gudedrik når det er morgenkoldt.

Der er 3 – 4 der er forkølede og med ondt i halsen. Heldigvis kan jeg nøjes med lidt snot .

No Comments Nepal

Nepalesisk Toiletdesign

Nepalesiske toiletfohold anno 2018 kræver ingen forklaring. Et udpluk af variationer.

Særlige udfordringer ved frostvejr er overtissede betongulve.Det kræver pigsko og god balance 🤗🤗

For alle toiletforhold: Medbragt toiletpapir og håndsprit 🤔

No Comments Nepal

Porten til skønhed, sved og linser.

Der er en summen af stemmer i den lille indenrigslufthavn i Kathmandu. Alle i afgangshallen venter på at komme til Lukla.

Nogen rejsende er klædt i farvestrålende kjoler og klipklapper. De har fejret deres helligdage.. været sammen med familien og vi andre sidder og venter som hundredevis af andre spændte trekkere: vi har købt en oplevelse – ingen kæcille kunne beskrive kulde, afsavn og skønhed.

Trekkingmodens catwalk finder sted i lufthavnen. Dyre støvler, sko, bukser jakker huer. For nogle ganske få betyder der forskellen på liv eller død -toppen af Mount Everest.

For os andre jomfruelige nok mere et kort dyrt bekendtskab med skønheden og lidelsen.

Den 10. Farligste i verden. Porten til Mount Everest , Sved, ømme lår og trætte fødder.

der har været 2000 døde i bestræbelserne på st nå toppen. Vi skal kun op i 5470 meter.

1 Comment Nepal

Mens jeg venter …… 5 dage ✈️🛩🛬❄️

Mens jeg venter på Nepal og Goyko om 5 dage snegler tiden sig afsted. Hvad skal jeg slå ventetiden ihjel med ? … at slå tiden ihjel er et misvisende begreb… måske handler det mere om at være tilstede i nu’et. Men det er altså svært denne gang – At skulle være på farten i 23 dage kræver lidt mentalt arbejde for mig. Kan jeg undvære manden min, og min trofaste hund ? Hvordan er rejseselskabet ? Mon det kunne være rart med konversationskort, som jeg kan trække frem 😖😖🤔 ! Hvor skal vi mødes i Kastrup lufthavn? Hvordan i tehusene ? Jeg ser endnu engang på kortet over ruten, mens jeg fraværende trykker på nadakuglerne i ørene 😄 De skulle hjælpe mod uro .

Jeg løber og traver. Lounges og andet der strammer lidt op på bentøjet. Jeg har sågar meldt mig ind i fitnessklubben. Det er nok lidt for sent, til stærke lår og core. Vejrudsigten chekkes: Kathmandu ca. 25 grader. Namaste 2 grader om dagen og – 12 grader om natten. Det bliver både short og uldne underbukser & sandaler og sokker.

10 kilo må rygsækken veje, hvis den skal lastes på en lille bitte flyvemaskine, der flyver fra Kathmandu til Lukla. Jeg vejer rygsækken. 9 kilo og jeg er ikke færdig med at pakke til sommer og vinter 😔😖😖 Rygsækken pakkes om og om. Indholdet er kasseret, revideret, suppleret, utallige gange. Og hvad med personlig hygiejne. Belært fra tidligere skal jeg have tørshampoe, toiletpapir og håndsprit med 😄😖 Der er ikke meget varmt vand til lange brusebade, toiletforhold er primitive og toiletpapir bruges mest af turister.

23. Okt: Afrejse fra København mod Kathmandu
24. Okt: Ankomst Kathmandu, gåtur i den gamle bydel
25. Okt: Med bjergfly til Lukla og vandring til Monjo, 2.815 meter

26. Okt: Mod Sherpaernes hovedstad Namche Bazar, 3.400 meter

27. Okt: Hviledag i Namche Bazar

28. Okt: Klosterlandsbyen Thame 3.800 meter, vejen til Nangpa La

29. Okt: Via Hillary hospitalet i Kunde til Kumjung 3.791 meter
30. Okt: Ind i Gokyo-dalen. Via Mong La til Dole 4.040 meter
31. Okt: Macchermo sæteren 4.410 meter

01. Nov: Gletchersøer og Gokyo, 4.790 meter
02. Nov: Panoramatoppen Gokyo Ri 5.483 meter
03. Nov: Langs Ngozumpa til Dragnang Kharka, 4.690 meter
04. Nov: Cho La passet (Chhugyuma La), 5.420 meter. Dzonglha

05. Nov: Lobuche, 4.950 meter
06. Nov: Panoramatoppen Kala Pattar, 5.635 meter
07. Nov: Everest Base Camp, Isfaldet og Khumbugletcheren
08. Nov: Nonneklosteret Devoche og Tengpoche 3.767 meter

09. Nov: Tengpoche, 3.867 meter og Namche Bazar
10. Nov: Lukla 2.835 meter
11. Nov: Fly tilbage fra Everest – Kathmandu
12. Nov: Kathmandu, byrundtur
13. Nov: Fridag i Kathmandu
14. Nov: Afrejse fra Kathmandu og ankomst til København

Mine dage her op til afrejsen er præget at manglende overskud til Gospel og veninder. Det giver dårlig samvittighed overfor dem og mit arbejde. Min hjerne er delt i 3 dele. . Det ene del arbejder med rehabilitering, innovation og andet på arbejdet. Den anden halvdel er i planlægningsAfdelingen vedr. Turen, og sidste tredjedel er koncentreret omkring at være i min hule med dagligdags gøremål. Så undskyld til veninder og venner ❤️

Alt roder på stuegulvet: Vandrestøvler, bøger, tegnegrej, klipklapper – de sidste ting der skal pakkes ned.

Min mentaliseringsevne er ikke høj lige nu. Jeg føler det udfordrende med 3 uger. Tænk hvis flyveren falder ned, at der sker mig noget.

Godt Alt mit guld og manden min har været hjemme nogle dage i efterårsferien. Vi svælger i lækkert mad, gode vine & gode snakke og jeg bliver lidt mere modig igen.

Næste spørgsmål rejser sig : Gad vide hvilke støvler skal jeg tage med ? Sværvægterne eller de lette ? Jeg ringer til rejselederen. Meldingen er klar: Tunge støvler 🤔 Vi skal vade i sne og hen over en gletcher til toppen af Kala Pattar. Der er ikke plads til en skobutik i rygsækken.

På tirsdag er sidste sikre dag med netadgang, wifi og god mobildækning.

Nepal